Tlf: 60 644 139 - Email: info@michaelbonde.dk

KST 6 - Polyvagale teori

Praktisk information om kurset

Tidspunkt: Dato på vej
Mødetider: 9.00-17.00
Pris: 5300
Underviser: Anette Thejl
krav: KST 5


På KST 6 vil vi bevæge os dybere ind omkring mundarbejde, tænder og de omkringliggende ansigtsknogler.
Ansigtet er med mund, næse, øjne, øre og tænder, det vi møder den ydre verden med, og er på den måde det mest synlige for omverdenen. Det er med ansigtet vi nonverbalt udtrykker vores følelser, da det er den mest udtryksfulde del af kroppen. Samtidig har ansigtets knogler også indflydelse på hvordan du ser og oplever verden.

På kurset i KST 6 vil vi koncentrere os omkring, pande- og bihuler, som er små luftfyldte hulrum, der er forbundet med hinanden:

  • Knogler, der er med til at skabe mundhulen.
  • Knogler der er med til ”si” de endokrine væsker.
  • Nerver der er med til at skabe ansigtsmimikken.
  • kæbeleddet, der er omdrejningspunktet for bidfunktionen.

Vi vil bl.a. fordybe os i maxialla- og præ-maxilla knoglen, mandiblen, Vomer- og Etmoidknoglen, hyoidknoglen og arbejde med struben og strubehovedet og tungen. 

Du vil lære teknikker til at afspænde og afbalancere ovenstående knogler, brusk og muskler, således at klienten oplever alt fra større frihed i hele kraniet, forbedret vejrtrækning, synkefunktion, til de mere mentale aspekter af angst eller låsthed. 

Det sociale nervesystem - Social engagement

Ved siden af det  så velkendte nervesystem, har vi også det sociale nervesystem, som vi på kurset i Kst 6 vil se nærmere på. Steven Porges, professor ved Kinsey Institute, taler om det sociale nervesystem, hvor den 10. kranie nerve, Nervus vagus, er med til at styre dette system. Hans teori, som han benævner ”the polyvagal theory”,  beskriver hvordan den 10. kn. er delt i 2 grene, som begge på en og samme tid knytter sig til det sympatiske- og det parasympatiske nervesystem. 

Den polyvagale teori

Når vi taler om den Polyvagale teori, ser vi på KN 10. samspil med 4 andre kranienerver. (KN5, KN7, KN9 og KN11) 

Musklerne omkring blandt andet øjnene, mund og kæbe har stor betydning for, hvordan det sociale nervesystem kan påvirkes, hvis der findes spændinger eller restriktioner i dette område, vil det påvirke vores ansigtsmimik og evne til at aflæse hinanden.

Tilmelding KST 6

 

Har du spørgsmål ang. dette kursus så kontakt os her

Tilmeld nyhedsbrev