Tlf: 60 644 139 - Email: info@holistisk-skole.dk

KST 1

Praktisk information om kurset

Kursus start: 11/01/2020 - 12/01/2020
Pris: 1.850
Underviser: Anette Thejl
krav: Alle kan deltage.


På KST 1 går vi dybere ind i teorien og i hele filosofien bag de forskellige behandlingsformer, for at du kan blive en god terapeut. Du vil blive introduceret for det centrale neresystem (CNS), hjernens opbygning, og de 12 par kranienerver, som er i fokus inden for kranio-sakral-terapien.

Du vil som udgangspunkt lære at sanse den mest fremtrædende rytme i kroppen, den kranio sakrale rytme, der opstår ved at cerebrospinalvæsken pumpes rundt om hjernen gennem rygsøjlen og ned til korsbenet. Denne rytme er meget vigtig for optimal funktion af nervesystemet.

Efterhånden vil du gennem øvelser også blive i stand til at kunne fornemme de underlæggende rytmer, der findes i kroppen.

På KST 1 vil du lære at arbejde med effektive teknikker og lette berøringer, der gør dig i stand til at kunne sanse kroppens enkelte tilstande, hvorved du hele tiden vil kunne skærpe din sansning af klientens tilstand.
På KST 1 vil du som behandler gennem hele forløbet lære at palpere de forskellige kranieknogler og fornemme deres individuelle rytme, bevægelser og de forskellige spændingsniveauer, der måtte være hos klienten. Ved at skærpe din opmærksomhed på din klient og ikke mindst på dig selv, vil du blive i stand til nemt og målrettet at kunne afhjælpe problematikker som stress og andre dysfunktioner, der måtte være i kroppen.
Vi arbejder med de store kranieknogler, suturer (de uægte led, der forbinder kranieknoglerne), og muskler, for at afhjælpe:

  • fysisk og psykisk stress
  • fordøjelsesproblematikker
  • hovedpine og migræne
  • nakke- og skulder smerter mv.

Ved siden af de traditionelle rytmer og pulse, inddrager vi også Meridianer, da et godt og sundt flow af livsenergien, også kaldet Qi, er med til at opretholde en naturlig og sund balance i dine klienters bevægeapparat.
På KST1 vil du blive introduceret for meridianerne REN og DU. Disse meridianer er de første der skabes efter undtagelsen. En regulering af REN og Du vil have positiv indflydelse på rygsøjlen, symptomer fra skolisose, og diskusprolaps og en regulering af kroppens substantielle livs-cyklusser.

Endvidere vil vi have fokus på vores egen tilstand, da denne har indflydelse på, hvordan vi oplever og sanser vores klienters system.

 

 

Har du spørgsmål ang. dette kursus så kontakt os her